LEV NU det “forbandede” liv

1bd48e1ae85efddd084a857ec5c1dac4fuldt ud!

Gør hvad du har lyst til (selvfølgelig de sunde og lovlige ting), følg dit hjerte, kys livet, kram mennesker og smil.

Ellers bliver det skisme for kedeligt…!

Gør de små ting, der gør dig glad – om det er, at du tager en paliet nederdel på, som du altid har drømt om, eller sæt en blomst i håret, køb de ufornuftige sko, tag den knaldrøde læbestift – ja, jeg kunne blive ved.

Jeg har selv iført mig de blå strømper med regnbuetråd… nåh ja, og så taget på arbejde rigtigt tidligt. For JEG ELSKER AT LAVE KAFFE – og selvfølgelig drikke det! 😉

Yep, det fremgår vel tydeligt, at jeg er igang med Coachforløb med “Positive Thinking – how to reprogram your mind”.

Tanker og kaffe i lange baner

/Christina ❤

Endnu engang…

img_0770

Simba, en af “rotterne” herhjemme – et ganske uskyldigt væsen, det meste af tiden. ❤

Ja, vi ved allesammen på nuværende tidspunkt, hvad der skete i går aftes/i nat i London. Endnu engang….

Det får film som, The Following og The Handmaids Tale til, at træde mere i karakter, som et bud på fremtiden – ja, hvor vi er på vej hen.

Personligt er jeg da nervøs, men det er bare så vigtigt, at vi ikke laver om på vores hverdag og, at vi ikke begynder, at hade andre mennesker pga. deres religion, måde at klæde sig på eller hvad, der nu kan få folk til, at skille sig ud.

Fanatikerne er dem, der har skylden – dem, der skal slå andre ihjel og give stor smerte til mange mennesker, og alt dette i en “andens” navn.

Personligt er jeg ikke religiøs – ja, er hverken medlem af folkekirken eller har nogen tro, men jeg acceptere til fulde, at alle mennesker har retten til, at tro på det de vil – om det er den ene eller den anden. Men handl venligst derefter – for i de fleste religioner står der ganske vist, at man IKKE må gøre hinanden skade – ej heller de vantro!

Om dette nogensinde får en ende – nej, der er rækker min optimisme desværre ikke til. Mennesket har udkæmpet krige i diverse religioners navne siden, at man fik et decideret sprog, så det er vel kun menneskets undergang, der kan slutte denne ring.

Desværre tager vi bare en masse andre uskyldige væsner med på denne ALVORLIGE nedtur – og til sidst også vores smukke planet.

For mennesket kan i sandhed kun en ting – og det er, at “slå ihjel”.

Lidt alvorlige dystre tanker på en søndag, hvor alle sidder med en lille torn i hjertet… Lad os håbe, at næste-kærligheden (eller hvad vi nu skal kalde det) sejre…. for alle har ret til det liv vi er skænket…

Tanker

/Christina ❤

Mindes…

IMG_8796

Ja, det er 11/9 igen – den dag, hvor vi alle ved, hvor vi var for 15 år siden…

Jeg sad i sofaen, da jeg havde fri fra mit “skønne” job for DSB (ja, det var ironisk ment) og havde tændt fjernsynet, da et billede af det første fly tonede frem på skærmen.

En forfærdelig dag -helt sikkert…

Men selvom dagen i dag for 15 år siden var en FORFÆRDELIG dag på så mange måder, så vil jeg gøre mit til, at dagen i dag – lige nu – skal blive en helt anden en af slagsen. 

Vi har sommer – ja, en forsinket en af slagsen – og Egernbarnet skal hentes fra sin første spejderlejr. Stranden skal nydes med hele familien – for det fortjener fremtiden. 

“At vi mindes, men også kommer videre med livet” – for der vil ske forfærdelig ting i fremtiden også… men også gode ting! ❤

 

Kram

/Christina ❤

Indretning med personlighed

IMG_9996

Indretter vi os ikke alle med hjertet, sjælen og håber på, at lidt af vores “ønsket” personlighed lander i hjemmets indretning?

Hvis jeg selv tænker tilbage på mit første værelse i et stort kollektiv i Hammel – for lysår siden – så er det ikke ligefrem med stolthed, at jeg ser den orange væg med hvide møbler fra Hammel Møbelfabrik og blå glas på (og en græsk madonna fra en svunden rejse til Cypern, hvor jeg “oplevede” et voldsomt jordskælv med min daværende kæreste). 

Shitsu mand, det værelse var et rædsel – hvis jeg nu skulle se på den i dag. 😉

Men nu var jeg egentligt heller ikke der så meget – for tiden blev brugt på 16 timers vagter på hotellet i Ry dengang (hehe… Ry Park Hotel er en helt anden historie – og nok ikke for alles ører). 😉

I dag bor jeg atter i en lejlighed med små orange farveinput her og der – i form af vintage blomstrede tæpper og et gammelt skolekort fra en svensk landsby skole, hvor der også er orange farver. Men så holder ligheden også op… 

Stilen – tjah, mormor møder selvbyg og genbrug? Ja, er der ikke en stil, der hedder det?

Om vores personlighed afspejler sig i hjemmet? Ja, det gør den vel – omend jeg ikke rigtigt ved om min personlighed er lidt støvet, hjemmebrygget, blød og smårodet. Hmm… jo, det passer vist egentligt meget godt! 😉

Alt herhjemme kan erstattes – der er ingen designermøbler, ingen dyre uerstattelige ting og her bliver skiftet ud løbende (omend tingene vi køber er meget holdbare – for kvaliteten var altså væsentligt anderledes i 50´erne, hvor de fleste af vores møbler stammer fra). 

Det eneste jeg mangler nu er: en gammel 68-70 cm barstol/skammel uden ryglænd, lidt flere anskuelsestavler, en hulens masse gammel rammer – og en større lejlighed (for hold da BIB, hvor er jeg træt af, at sy i soveværelset – omend, at jeg har fået lavet et skønt arbejdsbord derinde). 

Og det tager tid… både, at finde en større lejlighed, der ikke koster millioner og finde de få ting, som vi mangler. 

Afspejler dit hjem, din personlighed? 

 

Støvede tanker på en kold Torsdag

/Christina ❤

 

De der tilbageblik..

IMG_9874

Tilbageblik fra for 2 år siden

Hver dag kommer der en besked op på mit feed på FB (ja, jeg følger stadig med derinde, men bruger slet ikke den tid derinde, som jeg brugte før), om alle de ting, som er sket netop lige dags dato de andre år.

Hold da op, sjove citater fra ungerne, åndsvage opdateringer man har lavet – og ja, 2013 var vist et år præget af vrede… Men jeg kigger og sletter alle opdateringer i øjeblikket, da jeg gerne vil have en “tom” profil – ligesom en frisk start. 😉

Og nu vil jeg, som de fleste af den sidste uges “gamle opdateringer”, gå ind i syværelset og være kreativ – med en kop te og et tæppe.

For det føles efterårsagtigt i dag!

 

Efterårsagtige sommerhilsner

/Christina ❤

 

Hård Søndag

Tak til Café Vivaldi i Slagelse for morgenmad

 

Plejer mine tømmermænd med stil efter, at have i byen med en skøn veninde i går – og en ting kan jeg konstatere; hold da op, hvor er jeg blevet et gammelt r*vhul! 😉

Drinksene er bestemt ikke blevet bedre med tiden – til gengæld, så er Nyhavn kun blevet mere og mere hyggeligt med tiden. Og jeg skal helt klart ind på “hylden” igen i løbet af sommeren.

Men hey, jeg holdt da helt til kl. 2:30…. og så skulle den gamle her ellers med tog (tak DSB for en lang omvej i Togbus) så jeg landede i min seng kl.04:40. Skal lige siges, at jeg vist faldt i søvn i bussen… men vågnede i tide!

Så nu vil jeg smide en træt krop indsmurt i solcreme ud på altanen og sove videre – de andre kan jo vække mig, når de kommer hjem fra Jylland.

 

OVER AND OUT……… ZZzzZZzzz

/Christina ❤

Tilbage til hverdagen

img_6829

 

Så er ferien overstået – ihvertfald herhjemme og alle er tilbage på pinden.

Ja, ok – jeg er sygemeldt, men det er sidste dag i dag. Skal have fjernet plastikken i næsen i dag og håber på, at få et GOD for igen, at kunne komme igang med det nye job.

Sommertiden startede også officielt i weekenden – og det er dejligt. Ikke, at det giver “flere lyse timer” lige fra den ene dag til den anden, men det markere at lyset er på vej.

Herhjemme er alt i konstant forandring – lejligheden begynder (efter snart 1 år), at ligne et hjem – det har været svært, at finde ud af hvordan stilen skulle være – og samtidigt komme af med de “tungere møbler” fra Skovfogedhuset.

Så hvis nogen ligger inde med en fed to personers vintage plyssofa, så send gerne lige en mail til mig på: byslyngel@hotmail.com

Nu vil jeg nyde resten af dagen med ro, arbejde i værkstedet og en god kop MOKKA.

 

Forårshilsner

/Christina ❤