Kemi

IMG_5402

Alle piger har vel på et eller andet tidspunkt været hestetosser?

Jeg har altid været det – og kun haft pauser fra min ridning under graviditeterne med de tre bavianer herhjemme.

Men meget er sket siden min første Ismule, Vilma, som jeg fik som 9 års, hvor jeg fik undervisning hos en gammel Major fra HESK, Gab. Major Jensen.

Har været ind over både klassisk dressur, spring, jagter – ja, endda en Jockey uddannelse – og tilbage til islænder igen (som jeg altid har redet siddeløbende med alt det andet). Nå ja, og så det, at ens far lærte en, at kunne styre en hestevogn fra ganske lille af – og ja, har kørt som Kaper (kusk) på Bakken.

Ikke, at jeg er en specielt dygtig rytter – jeg er vel som mange andre, men jeg har da lært, at kunne blive “siddende” på en hest (tak for den læring kære Galopheste).

Det er netop der, at Islænder kommer ind – højt, at flyve, dybt at falde – som man siger!

Ingen snobberi – eller jo, det er der vel i alle sportsgrene, men her hersker der mere en “afslappet” natur omkring heste.

Jeg har været igennem et par partheste de sidste par, hvor jeg har lært utroligt meget af især smukke Hjalmur – men den frække Fina har bestemt også lært mig noget.

Ridning og harmoni med heste afhænger meget af kemi – og ja, nogle heste har man bare ikke kemi med, andre kan man have lejlighedsvist, og så er der dem, hvor det hele bare er “rigtigt”.

Min første Islænder, Vilma, var en af sidste nævnte – en sjæleven, og lige pt. rider jeg en smuk hoppe, Kvika, fræk som fanden og skøn som himlen. En rigtig lømmel, og jeg har tabt mit hjerte…

Desværre er hun til salg – men hvis nu den der LOTTO KUPON endeligt skulle lande i min turban… ja, så er der ingen tvivl. Og ja, jeg ved godt, at jeg har svoret aldrig, at skulle have en hoppe igen – men jeg tager ordene i mig.

 

Tanker

/Christina ❤

 

Den spæde start

4a446-esprit

Dette var bloggens første billede… 😉

 

Tilbage i det herrens år 2009 startede jeg denne blog uden egentligt, at vide hvilken vej den skulle tage.

Det var før Instagram tog ordentligt fat i os – og jeg fik da ihvertfald selv brugt en barsel i “blogland”, som man dengang kaldte det.

Indlægget var egentligt ikke særligt spændende, men er de første indlæg nogensinde det?

Og ja, skriverierne har haltet indimellem og bloggen bliver lidt forladt i de travle perioder, men jeg er her stadig og vil stadigvæk gerne kæmpe for, at holde liv i den.

Men jeg indrømmer gerne, at det meste af min “online” tid bruges på Instagram – det er lidt som en lille blog i hverdagen.

Hvad er jeres tanker om blogland – og blogs i det hele taget?

 

Tanker

/Christina ❤

Om, at følge sin “mave”

795efa73df41d9b1a843db26222686be

OG nej, jeg mener ikke den fysiske “mave”. 😉

Jeg har tidligere skrevet om det, at følge ens “mavefornemmelse” her og om, hvor vigtigt et arbejdsredskab det har været for mig.

Og ja, engang imellem glipper det selv for mig, men så må jeg også selv rode mig ud af det igen. 😉

Men det er faktisk rigtigt det med, at lytte til ens mavefornemmelse – og det skal jeg selv blive lidt mere seriøs med.

For den første fornemmelse man får er oftest den rigtige – bare indenfor den sidste mdr er dette blevet bekræftet endnu engang hos mig.

Om det er folk man omgiver sig med, arrangementer man skal til, eller bare den mad, som kroppen har behov for (og nej, her taler jeg ikke om den kæmpe Marabou Bar med Daim, som du spiste i går). 😉

Her til efteråret regner jeg ihvertfald selv med, at skulle på en workshop, der omhandler dette mere i dybden – og giver en nogle flere redskaber til, at arbejde videre med dette.

Men hvor meget bruger andre “mavefornemmelsen” derude i det daglige?

Tanker
/Christina ❤

LEV NU det “forbandede” liv

1bd48e1ae85efddd084a857ec5c1dac4fuldt ud!

Gør hvad du har lyst til (selvfølgelig de sunde og lovlige ting), følg dit hjerte, kys livet, kram mennesker og smil.

Ellers bliver det skisme for kedeligt…!

Gør de små ting, der gør dig glad – om det er, at du tager en paliet nederdel på, som du altid har drømt om, eller sæt en blomst i håret, køb de ufornuftige sko, tag den knaldrøde læbestift – ja, jeg kunne blive ved.

Jeg har selv iført mig de blå strømper med regnbuetråd… nåh ja, og så taget på arbejde rigtigt tidligt. For JEG ELSKER AT LAVE KAFFE – og selvfølgelig drikke det! 😉

Yep, det fremgår vel tydeligt, at jeg er igang med Coachforløb med “Positive Thinking – how to reprogram your mind”.

Tanker og kaffe i lange baner

/Christina ❤

Om Mobning – et Tabu

IMG_3738Jeg var en af de sensitive børn, som andre nemt fik til, at græde som barn – men underligt nok, så var det ikke i den tid, som jeg tilbragte med mine forældre i bl.a. Saudi Arabien.. Nej, det var da vi kom retur til Danmark og jeg for første gang, skulle omstille mig til et liv i DK og med en anden måde, at leve på – men også, at være på, samt et andet sprog (både verbalt og nonverbalt).

I bund og grund havde jeg en socialt set svær skolegang her i DK, hvor det, at være anderledes på en lille landsby skole ude på Lars Tyndskids Mark ikke gøre tingene bedre.

Jeg var hende den fremmede, hende perkeren, der kom – og i starten ikke kunne snakke/skrive/læse ordentligt dansk – men kunne til gengæld 2 andre sprog (hvilket ikke var nogen stor bonus).

Indrømmet, at man bagefter kan se tilbage på et usikkert barn, der måske ikke lige fandt sig så godt til rette – og slet ikke kunne indordne sig unger Janteloven. Nope… jeg rettede endda på min engelsklære (som jeg fandt dybt inkompetent – skal lige tilføjes, at jeg kom fra en internation skolegang med engelsk som hovedsprog).

Kamelridderen, perkeren der skulle smutte hjem til sit eget land – ja, eller endda hoppe ud foran bussen, så verdenen lugtede lidt mindre af hvidløg. Ja, kommentarerne var mange…

Fejlene har været mange – og fra begge sider, og kunne jeg i dag gøre det om. Ja, så ville jeg have fulgt mine forældres idé om, at jeg skulle have forsat på Internation Skole herhjemme – beklager til de store tilhængere af den danske folkeskole, der læser med. Men når man som jeg, har prøvet begge dele, som må jeg skisme tilstå, at den danske folkeskole for mit vedkommende var et VIRKELIGT DÅRLIGT VALG.

 

Herhjemme taler vi om mobning, drillerier og det med, at støtte hinanden, samt acceptere hinandens forskelligheder. Vi acceptere på INGEN MÅDE mobning – af hverken børn eller voksne (for tro mig, voksen mobning forekommer i den grad også derude – og den kan være ligeså ødelæggende).

For intet menneske har ret til, at behandle et andet menneske på den måde, som både ses i skolerne og på arbejdspladserne.

Måske burde ordene RUMMELIGHED og FORSKELLIGHED komme mere på bane – og på dagsordenen derude?

Man kan ikke tie det ihjel! Lad os istedet hylde livet, forskellighederne og spændende måder, at se verdenen på.

 

Tanker

/Christina ❤

Duften af Sommer 17

 

Uh, hele 2 dage i træk med godt vejr – og hele byen (Slagelse) emmer af sommer!

Sommer er en individuel følelse – og ja, “Sommer” kan godt være en følelse.

For nogen starter den i April, hvor de smider strømperne og går i bare tæer indtil kulden atter vender tilbage. For andre er der når temperaturen stiger til de 2 cifrede tal, som gerne sker her i LUNEFULDE MAJ.

Efter en lidt LANG arbejdsdag i Korsør med et Event, hvor jeg var med til, at skabe opmærksomhed omkring et kendt brand, så kom mand og tøserne efter mig (hader offentlig transport).

Ja, så kom lysten til et glas hvidvin på Café Mikkel (mit 3. hjem) i går – hvilket for mig betyder, at SOMMEREN er kommet.

Ungerne løb rundt omkring, som de plejer – og vi kunne bare sidde stille, og nyde livet i centrum af byen.

Det betyder alt sammen for mig, at sommeren er på vej – og det betyder også en travl tid for Kaffeklubbens Lissy og jeg.

Hvad betyder SOMMER for dig?

 

PRE Sommerhilsner

/Christina ❤

 

Det Selvstændige Liv

41e3a4d5bfb32bbacf1c9c27e9cc6683

Min rejse startede i Oktober 2010, hvor jeg måneden forinden havde opsagt mit ok betalte job, som fast Nattevagt i Psykiatrien og byttet det ud med livet, som selvstændig med en håndværk/design virksomhed.

Efter at have syet på Hobbybasis siden, at vores første datter kom til verdenen i 2006, så vil jeg prøve… ja, at tage chancen og se, om det der med, at “MY OWN BOSS” var vejen frem. Og kunne jeg drive dette lille tøjfirma, By Slyngel, så jeg kunne leve af det.

En ting er noget af det vigtigste – når nu jeg ser tilbage i dag – få nu styr på den der forretningsplan. Der skal sættes mål og være nogle datoer, eller andet der nu gør, at man har en fast “Game Plan”.

Det havde jeg ikke… jeg ville bare selv bestemme dagen og vejen!

Jeg kan skrive meget undervejs omkring det, at være impulsstyret, manglende mål – men jeg har fulgt min mavefornemmelse hele vejen.

OG nu er det SLUT!

Altså den del, hvor jeg syer for “money” i store mængder – det gør jeg ikke længere. Hvis jeg skal være helt ærlig, så skyldtes det ganske enkelt, at den symaskine/overlocker – ja, bare synet af den gav mig kvalme.

Så tiden var inde til, at finde en ny sti… jeg har stadig mit Firma – men det er ændret!

Jeg syer ikke længere, men “lejer” mine evner med salg og mangeårige erfaringer indenfor div. jobs, ud til Eventfirmaer, små nystartede – ja, you name it. 😉

Og ja, så er der KAFFEKLUBBEN, som er mit foretrukne tilholdssted – Lissy og jeg skal brygge en masse kaffe i denne sommer – for en ting er 100 % SIKKERT:

MAN KAN ALDRIG FÅ FOR LIDT KAFFE!

 

Jeg er tilbage som “lønmodtager”, men er stadig selvstændig – det er helt klart vigtigt, at lytte til sin mave, og så tage de omveje, der gør en glad.

 

Tanker

/Christina ❤

Om, at hive i bremsen

18010188_10155213202929522_2235816042382635831_n

 

Vi går vel alle igennem perioder, hvor man i større eller mindre grad hive lidt i bremsen – for ganske enkelt lige, at trække vejret en enkelt gang eller måske helt “gå of the grid” for en længere periode.

Jeg hiver selv i bremsen et par gange i løbet af ugen, for ellers kan jeg ganske enkelt ikke følge med.

Det der “Kloge Åge” ordsprog; Små børn små problemer, store børn store problemer.

Ja, det giver pludseligt mening… og så er det, at man får lyst til, at hive i bremsen – ja, endda “trække stikket fuldstændigt” og flytte om på den anden side af jorden.

Store børn giver mere tid til en selv, men på så mange plan, så bruger man også mere tid på børnerelateret ting. Vores er 9, 11 og 12 år – så vi ligger vist midt imellem de helt små “problemer” og de store… 😉

Mange timer bruges med, at forklare “hvorfor dit” og “hvorfor dat”, om hvad vennerne måske må og vores ikke må, om folk og hvorfor de måske handler som de gør – ja, jeg kunne blive ved. Og indimellem så er alt den DIALOG bare for meget – og så er det, at man bliver ligesom sine egne forældre og siger: “fordi jeg siger det… færdig”!

Yep, vi er officielt kommet med i den klub! 😉

Og netop på de tidspunkter er det, at jeg drømmer om den sandstrand langt borte, men en hængekøje, en MOJITO og en god bog… hey, jeg trak da stikket ud i går og læste 700 sider i en bog!

Men nu må jeg hellere drikke min kaffe ud og mentalt forberede mig på, at Egernbarnet skal bruge et par timers taletid når hun kommer (stikke hende en telefon til sidst og bede hende ringe til Bedstemor Tulle) – ja, altså når mine øre er faldet af!

 

I ønskes alle en god dag!

/Christina ❤