Fortid med Betydning

12512484_1094086693976119_8321076135950585680_n

Min søde Bedstefar

På billedet ses min skønne bedstefar (morfar), bornholmeren, jagthornsblæseren, jægeren, frivillig på så mange plan, tolder – ja, dette skønne menneske havde så mange titler.

Et af de skønneste mennesker, som jeg har været heldig, at have haft i mit liv – desværre ikke længe nok, da han døde alt for tidligt – men bagefter kan jeg se tilbage på varme minder, om en bedstefar, der altid havde tid, der satte en om på sin cykel og så kørte op i kolonihaven imens man sad på stangen på hans cykel – han kiggede altid ind på gæsteværelset tidligt om morgen og tilbød, at vi kunne putte i soveværelset og høre sjove historier. Jeg mindes altid en glad, smilende, ikke så høj, grå håret bedstefar – med lidt mave, men som altid tog sig af os. Han elskede os virkeligt…

Han elskede, at køre ture i deres lille røde golf (når de besøgte os på gården v. Hammel) i området omkring Frisenborg Skov, stoppe op og bare kigge på vildt igennem sin elskede kikkert.

Han skældte aldrig ud, var et yderst engageret i foreningslivet omkring sig i Højer, blæste jagthorn, var afholdsmand – og bare et grundlæggende SKØNT ELSKET menneske.

Kære bedstefar – tak for vores tid sammen. Tak for, at være et skønt forbillede og ja… tak! ❤

 

Tanker og varme minder

/Christina ❤

Allerede Kobber

IMG_4408

Så kom turen til Hr. og Fru Lyngaa her på adressen – datoen for Kobberbrylluppet (som ligesom brylluppet fejres i “al hemmelighed”).

Vi har været igennem MEGET på de 12,5 år og det har været både fede tider og knapt så fede tider – men ved, at kigge indad og især finde hinanden efter, at have fået 3 børn meget tæt på hinanden og egentligt bare været “venner, der boede sammen” på et tidspunkt.

Ja, i dag har vi det bedste Ægteskab EVER… det har krævet hårdt arbejde, og ligesom alt andet, så skal det plejes og holdes ved lige. 🙂

Men tak for 12,5 skønne år sammen, skat – glæder mig til mange flere! ❤

/Christina ❤

Den FORKERTE Vej


Vi kan vel alle være enige om, at mange ting går den forkerte vej – om det er vejret, hadet eller andet. 

Der sker så meget rundt omkring på vores smukke blå planet, der burde skræmme livet af os. Men som sædvanligt, så er mennesket god til, at skyde bekymringerne fra os og istedet sige til sig selv; “Vi lægger planer og fra 2020, så er alt godt igen”!

No shit Sherlock… der skal handling til, og mange af de kære planer betyder, at alt bliver droppet i sidste øjeblik, fordi en eller anden nedlægger et åndssvagt VETO! 

Come on, få nu hår på brystet og sæt handling bag ordene! 

Ovenstående kunne gælde alt fra Mijøplaner, til større politisk miskmask, til hvad der sker i lokal samfundet. 

Der skal ganske enkelt KÆRLIGHED og HANDLING bag vores ord nu… ikke i år 2020, men nu!

Kærlighed til vores “næste” og vores smukke Blå Planet… for uden det – ja, så er det vel ude med os?!! 

Tanker

/Christina ❤

Kæreste Weekend

IMG_1796

Forbereder en lille Kæreste Weekend i Århus for manden og jeg – imens ungerne får tanket kærlighed op hos deres bedstemor i sommerhuset på Mols, og lejligheden lånes ud til en veninde, der vil i Tivoli med sine unger imens. Win Win… ❤

Der er lige flere ting, der skal gå op i en højere enhed – men nu er opholdet på Scandic Hotel City Aarhus bestilt og det samme med færgebilleterne (orker ikke den lange køretur over min yndlings bro).

Vi har planer om, at skulle besøge det nye Food Market i Århus, der ligger nede ved Spanien – det åbner vist i den kommende weekend. 😉

Og så skal der ellers besøges vintage butikker nede i både Borggade og Latinerkvarteret… ja, og manden skal vist have fundet sig et par nye Jeans… 🙂

Men hvor skal vi spise? Vi overvejer enten græsk eller en Vegan Cáfe – det skal på ingen måder være prangende (been there last time) eller sindsygt dyrt. Vores Mokka skal med garanti enten nydes hos Kaffe&Vinbar eller hos Sofies Forældre, men… WTD?

Måske en biograf tur (dog ikke film i 3D, da jeg kaster op af det…) 😉

Ja, sådan er det når det praktiske er på plads – men mon ikke vi finder på noget?

Har selv boet i Århus for en 14/15 år siden og kender byen som min egen bukselomme (det var storbyen i min barndom, når vi var hjemme på gården i Hammel). ❤

Det skal ihvertfald nok blive godt med en kæresteweekend – det er for længe siden sidst (hvor vi var i Warszawa).

 

Forårshilsner og sommerfugle i maven

/Christina ❤

 

Altid flere sider

1359daa4b85d428d90727cd7939e8619

 

Herhjemme arbejder vi meget med sandhed – ikke den lodne form, den hvide løgn eller andet.

Nej, om SANDhed…

Der er ingen hemmelighed i, at vi har haft vores “drama” i parforholdet – og for et par år siden, der var det rigtigt tæt på, at vi var gået fra hinanden. Som i RIGTIGT TÆT…

Det punkt kommer de fleste vel til, når man “blot” er mor og far, men også glemmer, at der er et forhold, der skal plejes. Og den der med, at det “gemmer” vi til ungerne bliver større – ja, behøves jeg sige, at det er en utrolig DUM ting, at gøre?

For det første er jeg udmærket godt klar over, at der er flere sider af en “historie” og sandheden er derfor også fleresidet – faktisk er der ligeså mange sider, som der er deltagere… og så lige en ekstra, nemlig SANDHEDEN.

Og det med, at vælge sine KAMPE er også vigtigt – for er de fleste kampe reelt det værd? Men er sandheden også altid nødvendig i dens HELT NØGNE form?

Nu kan jeg kun tale for mig selv – den var nødvendig – helt ned til mindste detalje DENGANG. Men i dag, flere år efter, der tror jeg gerne at visse ting, gerne måtte have været undladt – dog tror jeg så ikke, at vi havde siddet her i dag.

Og som så mange andre, så kom vi videre – vi tog den hårde stenede og virkeligt bugtede vej… men vi kom videre. Aldrig har jeg grædt, kæmpet så meget eller “faldet på røven” så mange gange. Men VI KOM VIDERE!!!

Udover, at få kæmpet med parforholdet, så fik vi også arbejdet hver især med nogle mønstre hos os selv – eller nogle mønster MONSTRE. De dukker stadig op indimellem – lad os kalde dem “dårlige vaner” – men de kan kæmpes væk igen. For mig, er det især en Spiseforstyrrelse, der driller (sult/overspisning) – og hvor min vægt faktisk kan svinge med 10 kg. Lige pt., der holder kroppen dog ganske fint på sine fedtreserver… 😉

Men hva´, er det ikke noget med, at kvinder med former er det nye SORT? 😉

Så når vi snakker om SANDHED med ungerne, så er det også meget omkring med de mange sider, der er. For sandheden er jo den man reelt oplever i hvert enkelt tilfælde – altså det man oplever og ikke det man siger.

Jeg er glad for kampen – og for hvor vi er i dag. Kærligheden er anderledes, dybere og mere ægte – og uanset hvad, så mener jeg det, når jeg siger – at jeg ikke var den foruden.

Vi kan ikke ændre på fortiden og hvad andre har gjort – men vi kan ændre på fremtiden og hvad vi selv gør… ❤

/Christina

Kulturnatten i KBH

poster_10_OCT_2015

Så er det i morgen, at Kulturnatten i KBH løber af stablen – en begivenhed, som vi normalt deltager i – men det afhænger altså i den grad af vejret. 😉

Hvis det ikke er for koldt, regner eller blæser for vildt – ja, så bliver alle tre unger pakket ind i varmt tøj og så drager vi til KBH. 😉 Især ZOO er et af vores yndlingssteder… ❤

Og jeg skal med sikkerhed drikke en masse latte – bare fordi…

Skal du også afsted til Kulturnatten i morgen aften?

  • hvad skal du med stor sikkerhed se?
  • hvis du kender nogle gode steder for børn i alderen 7 – 11 år, så smid gerne en kommentar herunde! ❤

Efterårshilsner

/Christinan ❤