Samlere og Udsmidere

 

Herhjemme er vi helt klart en god blandning af begge dele..

Manden, Divaprinsessen og Egernbarnet er alle nogle samlere – man smider ikke noget ud, for det kan være, at man senere skal bruge det igen (især tøserne er værst på dette punkt).

SuperMadsen og jeg er mere over i Udsmidere, hvor der jævnligt ryger noget ud af døren – enten fordi det bliver solgt (beskrevet mere om i dette indlæg), givet til Genbrug (hvilket er smart, når man bor lige ovenover en Genbrug), giver det væk i diverse facebook grupper, eller bare smider det i storskrald.

De sidste to dage har jeg brugt på de to værste samlers værelser herhjemme (Divaprinsessen til venstre og Egernbarnets til højre på billederne) – og der er blevet smidt sammenlagt 2 sorte sække ud og 4 kasser er stillet til Genbrug.

Jeg elsker bare rene flader og masser af gulvplads, hvor tingene er nemme, at overskue. Nips er der minimalt af herhjemme – ganske enkelt fordi jeg hader, at flytte ting, når der skal tørres støv af.

Næste “oprydningsprojekt” er et hjørne i den ene stue, hvor der står en del gamle landkort, som skal op og hænge på væggen nu – for planen er nu, at vi bliver boende her til, at ejendommen skal gennemgå en gennemgribende renovering og vi så skal flytte…. eller, at andre udefrakommende faktorer sender os afsted på den længe ønskede udstationering (som jeg på ingen måder har planer om, at vende hjem til DK igen, hvis dette kommer på tale).

Og ja, næste uge skal jeg vist i kælderen – for den er så fuld af alt muligt halløj. 😉

 

Tanker og ønsker om en fantastisk Tirsdag

/Christina ❤

Recycle tøj

img_8163

3 Indskudsplader fra gamle borde blev til Kaffebar og efterfølgende en hylde af resterne!

 

Idéen om, at skabe nye ting ud af aflagte materialer – eller ting, der alligevel skal smides ud. Og det kan være lige fra den gamle indskudsplade til oldemors bord, der alligevel skal på lossepladsen – til tøj, der er plettet og derfor ikke god nok til, at smide til genbrug.

Ja, hvorfor smide alle de gode ting ud?

Herhjemme tænker vi mere i kreative løsninger i hjemmet – de fleste af møblerne er købt brugt (ca. 95% af dem), nogle af møblerne er klunset (ja, er du klar over hvor mange gode fund, som er gjort på den “konto”??), enkelte møbler er bygget op af gamle materialer (såsom “oldemors” indskudsplader, der nu fungere som kaffebar i køkkenet).

Og mangler du inspiration, så tag et smut forbi Pinterest – søg evt. på “Upcycling furniture”, “upcycling clothes”, “redesign clothes eller furniture” – og se, hvor du ender henne. 😉

Med det i tanke, så vil jeg smutte i seng – det er en af de få ting, som er købt fra ny af – for min åndsvage ryg/læn ELSKER den!

Varme kram fra lejligheden og finurlige tanker

/Christina

Små skridt

  
Ligeså stille, så kommer tingene på plads i LejlighedenImellemKirkerne (og en moske) 😉

Imens manden var ude, at rejse på sin første “længere” tur med arbejdet, så fik jeg lavet lidt hemmeligheder herhjemme – bl.a. kom Oldefars Svendestykke (mandens bedstefars), den store tallerkenrække, op at hænge igen.

Tidligere har den huset vores store samling af kogebøger (som endnu er pakket ned i flyttekasser i kælderrummet), men de kommer ikke op igen – istedet bliver det forskellige billeder/illustrationer, der kommer op.

Synes selv, at den gamle tallerkenrække passer så fint til vores hjemmelavede bord – og den er heldigvis skruet godt fast, takket være en god venindes tømremand! 😉

  • altid godt med gode venner, der kan redde ens mås! 😉

Det sidste vi mangler, at få på plads er “bæ hjørnet” (pardon my danish) – bedre kendt som mit arbejdshjørne!

  • damn, det trænger til et makeover – og Ikea turen kan snart ikke udskydes længere (og måske endnu et besøg af Tømremanden). 😉

Men vi er slet ikke færdige… ❤

Efterårshilsner

/Christina