Indretning med personlighed

IMG_9996

Indretter vi os ikke alle med hjertet, sjælen og håber på, at lidt af vores “ønsket” personlighed lander i hjemmets indretning?

Hvis jeg selv tænker tilbage på mit første værelse i et stort kollektiv i Hammel – for lysår siden – så er det ikke ligefrem med stolthed, at jeg ser den orange væg med hvide møbler fra Hammel Møbelfabrik og blå glas på (og en græsk madonna fra en svunden rejse til Cypern, hvor jeg “oplevede” et voldsomt jordskælv med min daværende kæreste). 

Shitsu mand, det værelse var et rædsel – hvis jeg nu skulle se på den i dag. 😉

Men nu var jeg egentligt heller ikke der så meget – for tiden blev brugt på 16 timers vagter på hotellet i Ry dengang (hehe… Ry Park Hotel er en helt anden historie – og nok ikke for alles ører). 😉

I dag bor jeg atter i en lejlighed med små orange farveinput her og der – i form af vintage blomstrede tæpper og et gammelt skolekort fra en svensk landsby skole, hvor der også er orange farver. Men så holder ligheden også op… 

Stilen – tjah, mormor møder selvbyg og genbrug? Ja, er der ikke en stil, der hedder det?

Om vores personlighed afspejler sig i hjemmet? Ja, det gør den vel – omend jeg ikke rigtigt ved om min personlighed er lidt støvet, hjemmebrygget, blød og smårodet. Hmm… jo, det passer vist egentligt meget godt! 😉

Alt herhjemme kan erstattes – der er ingen designermøbler, ingen dyre uerstattelige ting og her bliver skiftet ud løbende (omend tingene vi køber er meget holdbare – for kvaliteten var altså væsentligt anderledes i 50´erne, hvor de fleste af vores møbler stammer fra). 

Det eneste jeg mangler nu er: en gammel 68-70 cm barstol/skammel uden ryglænd, lidt flere anskuelsestavler, en hulens masse gammel rammer – og en større lejlighed (for hold da BIB, hvor er jeg træt af, at sy i soveværelset – omend, at jeg har fået lavet et skønt arbejdsbord derinde). 

Og det tager tid… både, at finde en større lejlighed, der ikke koster millioner og finde de få ting, som vi mangler. 

Afspejler dit hjem, din personlighed? 

 

Støvede tanker på en kold Torsdag

/Christina ❤

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s