Individuel lykke


Når man vælger, at bevæge sig ud på en personlig rejse til en lykkeligere hverdag, så må man tit stoppe op og mærke efter. Processen for, at kunne nå hertil – har for mig – været en rejse i ekstremerne. 
Hvis jeg skal være 100 % ærlig overfor mig selv og andre, så var min måde, at leve mit liv på før – tæt på, at ødelægge mig selv og mit ægteskab (min del af ægteskabet). 
Det krævede en ekstrem opvågning, et sygdomsforløb efterfulgt af to operationer og, at mærke efter – mærke tydeligt efter hele inde i kernen, hvor alt gjorde ondt. 

Jeg var ikke ærlig overfor mig selv før- planerne var luftige og ikke gennemtænkte. De var hurtige beslutninger, der lød fanatiske – hvilket så resulterede i, at min spiseværing slog til og jeg derfor trøstespiste. Jeg åd mig ud af ulykken og bare voksede – kroppen sagde ligeså stille stop. Og en personlig omvæltning måtte gøre, at jeg måtte tage hele mit liv op til revision. 

Hvad ville jeg egentligt med mit liv – ja, det tog så yderligere 1,5 år før jeg kom frem til det svar! 
– jeg ville være mig selv. Selvstændig, men stadig med en fod indenfor Psykiatrien, som er der, hvor mit professionelle hjerte- i forhold til min uddannelse – brænder. Jeg elsker, at være selvstændig og sy, samt skabe smukke ting til glæde for andre – men jeg elsker også, at arbejde med Psykiatriske patienter! 
Så derfor er jeg i dag 95 % selvstændig og 5% ansat i Psykiatrien (som afløser) – hvis altså, at man skulle gøre det op i procenter. 😉

Jeg oplever da stadig udfordringer med både fortiden – men også med fremtiden, men jeg er ikke længere bange. Og jeg planlægger ikke længere frem end et par dage – ok, Roskilde Julemarkede (Musicon) er en undtagelse!

Nogle dage er med fuld fart fremad – imens andre er med lange morgener og sene nætter, da jeg pga. varmen ikke har kunnet sy i Syværkstedet på 1. sal, da temperaturen mange dage var over de 30 grader – ja, så måtte jeg sy om natten. 😉

Placeringen – den fysiske i form af bolig – er stadig i Skovfogedhuset, men vi leder stadig på den rette bolig. Dog er det lidt svært, at ramme pris og vores krav, men vi har jo hellere ikke travlt. Det eneste, der er sikkert er, at det ikke bliver i Jylland eller på Fyn – men Sjælland og div. små øer bliver der kigget på. Man har vel lov til, at drømme – og gerne drømme om et stort hus! 😉

Men den 6. sans – eller rettere det, at lytte til sig selv er blevet en stor del af min hverdag. Jeg handler meget ud fra min mave fornemmelse – og den holder stik det meste af tiden – og ja, selvom ikke alle er enige i det fornuftige, at jeg sagde mit job op, så var det altså det rigtige for mig! 

Min vigtigste lektie i livet (indtil videre) har været – og er, at turde til sin mavefornemmelse – og ja, det kunne have reddet mig for megen smerte, men den vil redde mig fremover. 

Med håbet om, at i alle nyder nogle fantastiske dage – og, at i stopper op og mærker efter, så vil jeg afslutte dette indlæg!

Kram
Christina

Reklamer

2 thoughts on “Individuel lykke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s